Uge 57: VP-Shortlist og børnefamilier – 15.05.2016

HillarylandSøndagsanalyse

Uge 57: VP-Shortlist og børnefamilier

Børnefamilier i USA kæmper en brav kamp for at få hverdagen til at hænge sammen. Rigtig mange af dem står med ryggen op af en økonomisk mur. I denne uge ser vi nærmere på Hillarys nye plan for børnefamilier, og hvem hun mon går og pønser på at tilbyde posten som vicepræsident.

Det har været en uge uden de store krusninger på vandene i Hillaryland. Hillary har brugt tid på at køre kampagne i blandt andet New Jersey og Kentucky, der holder primærvalg henholdsvis den 7. juni og den 17. maj.

Det er ret tydeligt, at Hillarys kampagne nu har rettet fokus – om ikke 100% så 98% mod Trump og efterårets valgkamp. Det samme har medierne i høj grad – også selvom Sanders vandt primærvalget i West Virginia i tirsdag med hele 51% mod Hillarys 38 % (han fik 18 delegerede, og hun fik 11 delegerede med sig) – for resultatet står klart:

Lige nu har Hillary ifølge Politico 2.240 delegerede (og Sanders 1.473) (inklusiv superdelegerede) og Hillary mangler kun 143 delegerede, før hun når de magiske 2.383, der udløser demokraternes nominering. Det er vores vurdering, at hun når det tal den 7. juni, når der er valg i stater som New Jersey og i særdeleshed Californien med 546 delegerede på spil. Og derefter vil Sanders trække sig.

Jagten på en vicepræsident
Fordi sejren over Sanders ser ud til at være i hus for Hillary, så går en del – hvis ikke ret meget af tiden – i øjeblikket på at finde den helt rigtige vicepræsidentkandidat. Vi har tidligere gættet og håbet på Julian Castro – læs mere her, her og her i vores tidligere søndagsanalyser. Men det giver også mening at kigge nærmere på et par andre navne, der i høj grad også handler om, hvilke stater, de repræsenterer og dermed kan være med til at sikre sejre i til november.

Det første af de navne er Tim Kaine, der er senator for staten Virginia, som vi allerede havde på listen af mulige kandidater tilbage i efteråret sidste år. Han var også på den såkaldte shortlist over kandidater, da Obama stillede op i 2008, men endte i stedet som partiets formand. Kaine blev valgt tilbage i 2012 og den tidligere guvernør er ifølge The Hill en af Clinton-lejrens favoritter. Han endorsede ifølge The Washington Post endda Hillary helt tilbage i maj 2014. Den tidligere formand for det demokratiske parti har stor udenrigspolitisk indsigt – han sidder blandt andet i Committee on Foreign Relations i senatet og har ansvaret for underudvalget, der tager sig af Near East, South Asia, Central Asia and Counterterrorism.

Derudover var han ifølge NPR den første senator nogensinde, der holdt en tale på spansk i senatet, da han erklærede sin støtte til den immigrationsreform, der blev forelagt senatet tilbage i 2013. (Ifølge Kaine taler 40 millioner amerikanere spansk, så anerkendelsen og investeringen i dem ligger ham meget på hjertet.) Alt i alt beskriver en demokratisk strateg ham ifølge The Hill sådan her: “He has the best quality of being a VP: loyal soldier, no delusion of being POTUS, all the donors love him. Fluent in Spanish, and just a great guy” – og så vil han kunne trække stemmer hos hvide mænd, der i høj grad er der Hillary taber terræn til Trump.
Et alternativ til Kaine er hans medsenator fra Virginia Mark Warner, men umiddelbart tror vi mere på Kaine.

Et andet navn, der nævnes for tiden er senator Sherrod Brown, der er senator i Ohio. Han ligger ifølge beyondchron.org klart mere til venstre for midten end Hillary på f.eks. handel og fagforeningspolitik, og det vil appellerer til Sanders-vælgere, som hun får brug for til november. Derudover har han ry for at turde gå til bidet, når det kommer dertil og han vil uden tvivl kunne bruges til at gå til angreb på Trump, og lade Hillary bruge tiden på at føre valgkamp. Derudover repræsenterer Brown staten Ohio, der er et must, hvis man skal vinde Det Hvide Hus, men flere medier inklusiv beyondchron.org, cleveland.com og The Washington Post peger på flere problemer ved Brown. For det første er han 63 år. Det vil betyde en ‘ticket’ med to personer over 60 år, derudover er de begge to hvide og det vil ikke reflektere det forskelligartede parti, demokraterne og Hillary selv mener, hun står i spidsen for.

Men det største problem er faktisk, at hvis Brown forlader Ohio, hvor der er valg til senatet i år, så vil demokraterne nok tabe pladsen til en republikaner, da Kasich sikkert kan trække stemmer nok til to republikanske senatsæder og i en valgkamp, hvor kongressens sammensætning i den grad er på spil er det langt fra et optimalt scenario. Og modsat Trump, der faktisk tabte Ohio til Kasich, så vandt Hillary, ifølge beyondchron.org, Ohio klart over Sanders i marts, og det gjorde hun også i 2008 mod Obama, så måske vil Browns Ohio rødder slet ikke blive nødvendige for at sikre sig staten til november.

En anden, der nævnes af mange er Tom Perez, der er Obamas Labor Secretary, han er ifølge The Washington Post, vellidt i partiets mere liberale kredse og så er han af spansk afstamning, men vi tror mere på Castro, hvis Hillary skal vælge en hispanic.

Trækker hun mon kvindekortet?
Og så er der masser af rygter, inkl. at Hillarys kampagnechef John Podesta skulle have lovet det, der siger, at der er mindst en kvinde på Hillarys VP-shortlist. Og vi tror ikke rigtigt på, at det er Elizabeth Warren, selvom mange drømmer om præcis denne sammensætning. Men der er flere grunde til, at vi ikke tror på Warren.

For det første var hun, ifølge Mother Jones , den eneste kvindelige senator ud af 14, der ikke åbenlyst endorsede Hillary tilbage i november 2015. Warren har også længe været indirekte Sanders-støtte – deres fælles kamp mod WallStreet og modstand mod ‘the Establishment i D.C. – er et par gode eksempler, derudover skulle Clinton-lejren være kritiske over for Warrens økonomiske politik, som de mener (igen ligner hun Sanders) er for urealistisk og overfladisk.

Og så er det det med kemien. Det er jo rygter, men ifølge The Washington Post fungerer Hillary og Warren bare ikke sammen. Dog har Warren ifølge oregonlive.com nogle af de samme fordele som Brown fra Ohio. Hun kan sendes i direkte in-fight med Trump, og hun vil ikke tøve et øjeblik. Det har vi allerede set i hendes meget direkte udtalelser om Trump og tweets som det her:

@realDonaldTrump: Your policies are dangerous. Your words are reckless. Your record is embarrassing. And your free ride is over.”

Så der er ingen tvivl om, at hvis Hillary vil have en jagt-angrebs-hund som VP, så er Warren klart en mulighed.

Vi tror dog mere på, at et navn som Amy Klobuchar står højt på Hillarys liste. Hun bliver set som en kommende stjerne hos demokraterne, er blevet nævnt i forbindelse med Supreme Court nomineringsrunder og så er hun den første kvinde, der er blevet valgt til senatet fra Minnesota. Hun er ifølge deluthnewstribune vellidt i Washington, også af hendes republikanske modstandere, og hun har allerede kørt kampagne for Hillary i månedsvis og vil appellere godt til mid-western vælgere, men hun er også mindre kendt end f.eks. Warren og Castro og demokraterne står allerede til at vinde Minnesota til november.

Så selvom Hillary vil skrive (endnu mere) historie med en kvindelig vicepræsident, så tror vi faktisk hun vælger en mand – det var det med ligestilling og diversitet – og vi tænker stadig Castro står ret godt. Han er ung, latino, fra Florida, der er must win stat og så er han allerede tæt forbundet med Obama. Men ved vi, at overvejelserne først og fremmest vil gå på – hvad nu hvis – og en VP er kun et hjertestop fra det ovale værelse, så det skal også være en, der godt klædt på, hvis det værste skulle ske. Det taler muligvis mere for Kaine end for Castro, men nu får vi se.

Ofte venter kandidaterne med at offentliggøre deres vicepræsidentkandidater til lige før partiets konvent. Så vi når nok hen i starten af juli, før Hillary løfter sløret for hendes endelige valg.

Børnefamilier i fokus
I denne uge har Hillary præsenteret hendes plan for USAs middelklassebørnefamilier og der er især fokus på de økonomiske rammer, der ligger et enormt pres på børnefamilier i dag.

Det er ikke så lidt, Hillary har planlagt for både nutidens og fremtidens børnefamilier i USA. Hendes ambitionsniveau er ‘enormt’ skriver The Washington Post, der især hæfter sig ved, at ingen familier skal betale mere end 10% af deres indkomst til børnepasning – mod de op mod 30% det tager af indkomsten idag. Priserne kan let løbe op i små 100.000 kroner om året (sammenlignet med en årspris på ca. 30.000 i Odense Kommune), og det betyder mange familier har svært ved at få hverdagen og fremtiden (universiteter koster langt mere og skal spares op til fra børnene er helt små) til at hænge sammen. Dertil kommer Hillarys forslag om betalt barselsorlov (mange amerikanske kvinder skal tilbage på arbejdsmarkedet 2 uger til en måned efter fødslen) og indførelse af børnehave (pre-K) for alle.

Planen blev præsenteret i forbindelse med Mors Dag sidste søndag – og er en kæmpeinvestering i USAs børnefamilier. I et åbent brev bragt på medium.com skriver Hillary sådan (forkortet og sammenklippet uddrag):

“ The core challenge they’re facing is the same: They desperately want to give their kids a good life. And that gap between what they can do and what their children need tears them up.

Too many workplaces and government policies still operate under the rules of an era that no longer exists, and that means parents — and especially women — are expected to do it all: raise the kids, look after the home, be there for a spouse, and earn a living. Many are helping to care for aging parents, too.

Let’s create a national system of paid family leave. Too many new moms have to go back to work just days after their babies are born, or they’re scraping together vacation days, sick days, unpaid leave, short-term disability, and anything they can to get more time with their babies. And too many dads and parents of adopted children don’t get any parental leave at all.

We should expand home-visiting programs nationwide. In some states, nurses and social workers come right to a family’s home to answer questions about nursing and sleep training, screen for health and developmental benchmarks, and emphasize how important it is to talk and read to babies from the earliest days of their lives…Let’s encourage more employers to embrace family-friendly policies.

That brings me to one of the most important things we could do for families: putting quality child care within every family’s reach. Right now, in many states, child care is more expensive than college tuition, putting families in an impossible position.

It’s time we invest as a nation in making quality child care affordable for all working families. Let’s make it so no family has to spend more than 10 percent of their income on child care. And let’s do more to help students who are also parents. That means getting more child care centers on college campuses and easing the financial burdens on student parents.

As president, I’ll support states and cities that take steps to increase pay for child care providers and early educators while making child care more affordable for families.”

Pointskalen
Denne uge får et stort syvtal på pointskalen. Der er faktisk ikke sket det store siden sidst, men Hillarys flotte og ambitiøse plan på børne- og familieområdet løfter ugen.

Hos Danes for Hillary går det også godt. Vi arbejder hårdt på at planlægge vores tur til USA i efteråret og har allerede fået en del tilkendegivelser fra folk (vores VIP-medlemmer har fået information om rejsen denne uge), der ønsker at deltage på vores tur. Endelige detaljer og mulighed for bindende tilmelding kommer snart.

Men vi kan løfte sløret for, at det bliver fra den 27. oktober til 10. november. Fly direkte fra KBH-Miami, t/r. Der bliver mulighed for enkelt eller dobbeltværelse, og hovedparten af turen kommer til at handle om at få Hillary valgt. Prisen kommer til at ligge mellem 15.000-20.000 afhængig af hvilket værelse, man vælger.

Husk vores VIP-medlemmer får først adgang til tilmelding og informationer om turen. Tilmeld dig som VIP-medlem på vores hjemmeside. Vær opmærksom på at du modtager en mail, hvori du skal bekræfte din tilmelding – hvis ikke den kommer til din inbox – så tjek din spam mail (vi er dog blevet gjort opmærksomme på, at det ikke har virket med linket til at bekræfte tilmelding. Hvis du oplever det, så skriv en mail til danesforhillary@gmail.com)

Rigtig god søndag derude!

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *