Uge 53: New York State of Mind – 17.04.2016

Hillaryland

Uge 53: New York State of Mind

Valgkamp 24/7, en ophedet tv-debat og en vigtig endorsement. Det har været en hæsblæsende uge i Hillaryland. Og det hele kulminerer tirsdag nat (dansk tid), når vælgerne i New York går til valgurnerne. Vi satser på en klar og gerne stor Hillary-sejr, der kan cementere hendes føring  på delegerede endnu mere. 

Der bliver virkelig gået til den i både Hillary-lejren og hos Sanders-kampagnen i disse dage. Der er lige nu små to døgn til primærvalget i New York og den forgangne uge har brudt på intensiv valgkamp døgnet rundt.

For Hillarys vedkommende sikrede hun sig i denne uge endorsement fra New York Daily News efter et længere interview med chefredaktion. Her er et lille udkast af, hvorfor avisen, der er kendt som en avis med en liberal progressiv profil, støtter Hillary:

Overordnet set skriver avisen: “Her plans to give working- and middle-class Americans a fighting chance at rising incomes are far superior to Bernie Sanders.” Herefter kommer uddybningen:

“On April 19, New York Democrats will have unusual say over the party’s nominee. They have in Clinton a superprepared warrior realist. Clinton is unsparingly clear-eyed about what’s wrong with America while holding firm to what’s right with America. She fully understands the toll that adverse economic forces have taken on the country. She is supremely knowledgeable about the powers a President can wield to lift fortunes in need of lifting. She possesses the strength and the shrewdness to confront the tough politics of advancing an ambitious Democratic agenda in the White House. Still more, she is a cauldron-tested globalist who had the spine to give Obama a thumbs-up for taking out Osama Bin Laden and who is far the wiser about the use of American power, having served as secretary of state and seen the consequences of the war in Iraq. Clinton’s proposals are shaped for the world in which we live, not the world in which we might wish to live. By any stretch of the imagination — except that of Sanders — they stand as the highflying progressive wish list of a results-driven candidate. Head to head exclusively on those terms — which are the fundamental terms of their debate — the former First Lady, senator and secretary of state promises to be a true Democratic champion. For all these reasons, the Daily News strongly endorses Hillary Clinton in the April 19 New York Democratic primary.” Læs hele endorsement her. 

Det kunne ikke være en klarere og meget kærkommen endorsement. Og Hillary har da også delt den flittigt på de sociale medier, lige siden den blev officiel i starten af ugen.

En vild tv-debat

Natten til fredag tørnede Hillary og Sanders sammen i en meget om talt tv-debat i New York. Og det blev for alvor gået til den. Generelt var debatten præget af lige lovlig megen råben, afbrydelser og angreb fra begges sider. CNNs moderator Wolf Blitzer, med støtte fra politisk korrespondent Dana Bash ved CNN og Errol Louis fra NY, havde fået deres sag for, men de klarede det overordnet fint.

Denne gang, der var niende gang de to mødes til tv-debat, adskilte publikum sig markant fra tidligere. Normalt henstilles der til at publikum ikke sidder og klapper, kommer med tilråb eller buer under debatten. De regler var sat ud af spil denne gang. Det kom som forventeligt Sanders til gode i sammenstød omkring hans angreb på Hillarys dømmekraft, Wall Street, taler på Wall Street og i spørgsmålet om mindsteløn.

Her vil Sanders indføre en mindsteløn på 15 dollars og angreb Hillary for kun at åbne for en mindste løn på 12 dollars (lige nu ligger mindstelønnen på 7 dollars og 25 cents i timen). Sanders fik desværre presset Hillary, hvis argument om, at man jo gerne må give mere end 12 dollars, hvis man vil som arbejdsgiver, ikke fungerede optimalt. Heller ikke selvom hendes argument faktisk i bund og grund er baseret på en mere realistisk baggrund, der ser på, hvor meget hun kan få gennemført nationalt.

Publikum gav dog Hillary et af aftenens største bifald, da hun understregede, at hun kun vil udpege dommere til USAs højesteret, der støtter kvinders ret til abort. Og så kritiserede hun tv-debat redaktørerne for aldrig at spørge direkte ind til kvinders ret til abort, selvom det klart er del af den debat, der pågår, fordi dele af det amerikanske samfund går ind for at rulle retten til abort tilbage.

Ifølge PolitiFact er det korrekt, at der ikke er blevet stillet direkte spørgsmål omkring emnet i de ni debatter. Hillary har flere gange selv bragt emnet på banen, og den anden aften brugte hun også muligheden for at stikke til både Sanders og Trump. Sanders har forsøgt at afskrive Trumps kommentarer om abort for et par uger siden (læs: Hillaryland Søndagsanalysen: Hillary vs. Trump) som en distraktion. Det er Hillary – og vi – bestemt ikke enig i:

“And to be complete in my concern, Sen. Sanders says with respect to Trump it was a distraction. I don’t think it’s a distraction. It goes to the heart of who we are as women, our rights, our autonomy, our ability to make our own decisions, and we need to be talking about that and defending Planned Parenthood from these outrageous attacks.”

Hillary vandt måske debatten
Ifølge The Washington Post vandt Hillary klart debatten i torsdags. Også selvom hun ikke som ved tidligere debatter klart vandt alle runder og alle emner. Men hun klarede sig igen markant bedre i delen om våbenlovgivning, hvor Sanders fastholder, at familierne til ofrene for Sandy Hook skyderiet, ikke kan ligge sag an mod våbenfabrikanterne.

Og så har hun tilføjet en ny del til argumentet mod Sanders, da mange af de våben, der ender i New York kommer fra lige præcis hans stat Vermont – her præsenteret ved en rundbordsdiskussion i mandags:

Et af aftenens højdepunkter var, da Dana Bash bad Sanders komme med et eksempel på, hvor Hillarys politiske beslutninger er blevet påvirket direkte af hendes kontakter på Wall Street. Efter et noget knudret svar bryder Bash ind og påpeger, at han stadig ikke har svaret på spørgsmålet. Det gav anledning til store klapsalver og tilråb fra Hillary støtter i salen.

Derudover scorede Hillary markante point ved igen og igen at pointere, at Sanders ord er flotte, men at de ikke er realistiske. Blandt andet sagde hun:  “It’s easy to diagnose the problem. It’s harder to do something about the problem.”

Dog mener vox.com, at Hillary ikke klarede sig helt så godt denne gang, hvor hun ikke fik understreget pointer omkring mass incarceration og Israel tydeligt nok.  Overordnet set har debatten, som mange havde set frem til, nok ikke ændret specielt meget. Og Hillary står stadig som klar vinder i meningsmålingerne.

Lige nu viser et samlet blik over meningsmålinger hos Real Clear Politics, at Hillary kommer til at vinde med ca. 13% på tirsdag – vi gætter på Hillary ender med et sted mellem 50 og 55% af stemmerne – og Sanders får så godt 10% mindre end hende. Godt nok har Sanders hentet små 8 % over de seneste måneder, men en klar sejr til Clinton er stadig, hvad de fleste forudser. Oven på debatten har Hillary ført valgkamp rundt omkring i New York, og fredag besøgte hun et ældrecenter, hvor hun spontant satte sig ned og spillede domino med nogle af beboerne! Hvordan det gik kan I se herunder:

Og her er SNLs udlægning af debatten

Pointskala og tur til USA

Denne uge bliver det til et solidt syvtal. Der er god vind i sejlene. New York primary ser stadig ud til at falde klart ud til Hillarys fordel. Vi glæder os ihvertfald til at følge resultaterne rulle ind natten til onsdag.

Og så har vi et spørgsmål til dig: Skal du med til USA og opleve det amerikanske valg og Hillary Clintons valgkamp?

Vores planlægningsgruppe er kommet godt igang med efterårets tur, og her løfter sløret for nogle af de første detaljer:

– Turen kommer til at foregå fra uge 43-45.

– Turen kommer til at gå til Florida, hvor vi kommer til at opleve den amerikanske valgkamp på nærmeste hold.

– Vi rejser fra København direkte til Miami, hvor vi bor på et centralt hotel.

– Dagene kommer til at gå med en kombination af valgkampsaktiviteter, tid på egen hånd, fælles middage og så oplever vi også selve valgnatten, hvor vi stærkt satser på, at Hillary hiver en sikker sejr hjem!

– Prisen for rejsen kommer, så snart vi har indhentet tilbud. Betaling kommer til at ske i rater som bindende depositum. Dertil kommer forplejning.

Vi åbner for tilmelding, så snart vi har pris og endelig aftale med Hillarys kampagne i USA på plads. Følg med på vores hjemmeside, på Facebook og i vores søndagsanalyser for mere information om tilmelding.

Vigtigt: Der er max 30 pladser. Og de første, der får mulighed for at tilmelde sig er vores VIP-medlemmer. Tilmeld dig som VIP-medlem på vores hjemmeside. Vær opmærksom på at du modtager en mail, hvori du skal bekræfte din tilmelding – hvis ikke den kommer til din inbox – så tjek din spam mail.

I forbindelse med rejsen opretter vi en forening. Stem på din favorit til formand, næstformand og kasser fra 21 april til 1. maj. Mira Borggreen stiller op som formand, Emma  Østergaard som næstformand og Lise Molberg som kasser. Det er os tre, der sidder i planlægningsgruppen for den kommende tur.

Er der andre, der gerne vil stille op, så skriv en mail til danesforhillary@gmail.com inden 20. april, hvor vi åbner op for afstemningen.

Rigtig god søndag derude!

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *