#Emailgate – 15.03.2015

HillarylandSøndagsanalyse

#Emailgate

Velkommen til Hillaryland. Vores nye søndagsanalyse, der går bagom Hillarys uge og giver overblik over både gode og mindre positive ting – og linker til steder, du kan se eller læse mere. Til sidst giver jeg ugen karakter og kommer med tre argumenter for min vurdering.

Det har været en travl og ikke specielt køn uge at se på i Hillaryland. Det meste af ugen – sikkert både i Hillaryland og især i medierne er gået med #emailgate, men hvad er #emailgate?

Sagen kort:
Historien breakede på forsiden af New York Times for to uger siden. Hillary brugte en privat email konto mens hun var udenrigsminister. Det var ikke mod reglerne. Men efterfølgende har præsident Obama bedt tidligere udenrigsministre som Hillary, Albright og Powell om at overlevere deres emails fra dengang, da de nu officielt skal arkiveres/journaliseres.

Kritikken af Hillary går på, at hun har brugt egen email og server – fremfor bare at have en privat og en .gov email – og at det er hendes egne folk, der efterfølgende har gennemgået og overleveret de titusindvis af mails, hun afleverede til det amerikanske udenrigsministerium.

I den forbindelse slettede hun nemlig også mange mails, der efter Hillarys udmelding indeholdt private korrespondancer om f.eks. hendes datters bryllup og hendes mors begravelse. Men kritikere mener, hun ved selv at have besluttet/slettet, hvad der var relevant – og at hun havde en privat email – der var sat op til en server i Clintons eget hjem i NY, forsøger at skjule noget – eller at hun evt har korresponderet omkring klassificerede sager (GOP siger det ikke højt, men det er klart, at de gerne vil bringe Benghazi op igen) udenom ministeriets sikkerheds-setup.

Dertil stilles der spørgsmålstegn ved om hun har brudt loven med privat email – det kan ikke bevises so far – og hvis det kunne tænker jeg også det var den historie NYT havde trykt! Men vi afventer nu gennemgang af de 30.000 emails hun har afleveret til ministeriet.

Vurdering:
Det er en virkelig træls sag for Hillary – lige op til en officiel udmelding om 2016 – der var ellers god ro og gode udsigter til en flot udmelding!

Sagen bekræfter desværre flere af de dårlige sager og det had/skepsis mange republikanere, demokratiske tvivlere og pressen (der er gået helt i selvsving over sagen) har ifht Clintons.

Sagen er vokset helt vildt i denne uge – og kulminerede i en ret kaotisk pressekonference i onsdags, hvor Hillary i 21 minutter stillede op til spørgsmål fra journalisterne.

Sagen er dog faldet mere til ro her sidst på ugen – ovenpå nye uroligheder i Ferguson og Iran-brevet.

Den her sag betyder dog ikke, at hun ikke kan stille op og klar til kamp i 2016 – men mere at hun vil skulle kæmpe med efterslæbet ifht republikanere og demokratiske tvivlere. Hendes tid som udenrigsminister var ellers en vigtig del af hendes politiske erfaring, men nu vil #emailgate (og Benghazi) klæbe til den tid – men der er heldigvis længe til valget endnu!

Det er dog ret sigende, at Hillary valgte at afholde en pressekonference – den første i to år – om emailgate! Endnu en klar indikation af, at hun stiller op i 2016 – hun var nødt til at gå ud og berolige evt. tvivlende demokrater og donorere – og vise dem, at hun vil køre en mere åben stil i den kommende kampagne end i 2008 og som evt. præsident, hvilket er del af det kritikken går på – hun og Bill Clinton er ikke åbne omkring deres ‘business’.

Jeg kunne godt have ønsket mig, hun havde åbnet op og taget spørgsmål allerede i forrige uge, men det her er bedre end ingenting – selvom det kom til at virke en anelse fabrikeret til anledningen.

Stadig klar favorit
Men det ser bestemt ikke ud til at demokratiske ærkestøtter og donorer ser sig om efter en ny kandidat! Det havde jeg heller ikke frygtet, da sagen kom frem – for det er i høj grad modstandere – GOP, Hillary-haters og medierne, der bliver ved med at holde sagen kørende. Dog viser hendes pressekonference, at der er fokus på demokratiske tvivlere i svingstaterne!

Men so far behøver Hillary heldigvis ikke være nervøs for 2016! Hun er ifølge nye meningsmålinger foretaget af Gallup efter emailgate stadig det klart stærkeste bud på den endelige demokratiske præsidentkandidat til 2016!

Det forlyder desuden at kampagnemedarbejdere til den kommende 2016 bliver bedt om, at melde sig til tjeneste fra slut marts, og at en officiel udmelding kommer i april! Jeg gætter på, der bliver lige før eller efter påske! Og det ser ud som om #Hillary2016 får hovedkvarter i Brooklyn, NY.

Hvad har Hillary ellers lavet denne uge?

Emailgate formåede desværre helt at overskygge den tale om kvinders rettigheder, Hillary holdt i FN i NYC midt på ugen.

Se talen her:


Og så overraskede Hillary 400 kvindelige topledere med et besøg ved en stor konference, der hvert år holdes af eBay med fokus på kvindelig ledelse.

På pointskalaen: 4/10
På en skala fra 1-10, hvor god har ugen så været i Hillaryland? (Tjek vores point-skala)

Ugen får et lille firtal, fordi:

– Emailgate har fyldt medierne med negative historier og sat spørgsmålstegn ved hendes troværdighed. (Det har været umuligt at komme igennem med hendes dagsorden på f.eks. kvinders rettigheder.

– Pressekonferencen var både godt tegn for os, der håber på 2016 (vi blev beroliget og fik at vide fra hende selv, at det var et dumt valg med privat email, og det vil hun ikke gøre en anden gang, men ikke et brud på loven) og en mindre kommunikativ succes. (One vs Two devices)

– Det er ikke lige den ramme, hun kunne ønske sig for en kommende officiel udmelding om 2016! Eller Danes for Hillary havde ønsket omkring offentliggørelsen af www.danesforhillary.com

Skrevet af Mira Borggreen 

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *