Hillary for America – 13.04.2015

HillarylandSøndagsanalyse

Hillary for America


Søndag den 12. april 2015 skete det, vi har ventet på længe. Meget længe. Hillary Clinton meldte officielt ud, at hun stiller op til valget i 2016. Udmeldingen kom søndag aften – derfor kommer Hillaryland søndagsanalysen først her mandag, så vi kan få det hele med.

Klokken 21.08 dansk tiden den 12. april 2015 kom beskeden fra Hillary: I’m getting ready for something too: I’m running for president! I’m hitting the road to earn your vote!
  Beskeden kom i videoform, og den blev spillet direkte på CNN.

Videoen på en flot måde amerikanske liberale ideer samt den etniske og kultuelle diversitet, Hillary Clinton mener, USA bør afspejle i fremtiden. Der er fokus på en ung kvinde, der søger job, en mand, der starter forretning, et homoseksuelt par, en ung mor og hendes lille datter – alt i alt er der fokus på familier og middelklassen. 

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at Hillary selv først kommer ind i billedet efter hele 1 minut og 38 sekunder. Hillary fremstår dermed markant anderledes i videoen Getting Started, end videoen, hun startede ud på i 2007/2008. Heri sad hun stille på en sofa og fortalte vælgerne, at hun stillede op. Denne gang er det vælgerne først. Som det nu snart berømte memo, hendes nye kampagneleder Robby Monk har sendt rundt, så er der ikke noget ‘I’ i campaign – altså Hillary’s 2016 en af slagsen.


Hillary 2.0.

I den nye video har hun et glimt i øjet, og hun virker mere afslappet og ægte end tidligere set. Hun er tydeligvis, som USA-ekspert Torsten Jansen også påpegede, da han vurderede videoen i Go Morgen Danmark, blevet medietrænet intenst til videoen. Overordnet bærer videoen præg af et mere ungt og tilgængeligt budskab i forhold til 2008. Og det er da også både de unge vælgere og middelklassen, der leder efter en, der kan indfri deres ønsker om især ligeløn, ligestilling og jobgaranti, der er Hillarys hovedmålgrupper.

Selvom det var meldt ud, at hun først ville melde ud på Twitter, så kom det altså først via CNN. Først ni minutter efter videoen var vist på CNN, postede Hillary på Twitter, præsenterede hendes nye layout og logo, og lancerede hendes Facebook-side og kampagnewebsite. 

Sidst på dagen i går tog Hillary så hul på hendes såkaldte ‘road-trip’.

I en minivan – kaldet Scooby – går turen mod den afgørende svingstat Iowa, hvor hun er forventet at ankomme tirsdag. Allerede på vej mod Iowa tweetede Hillary med et billede af nogle af de første vælgere, hun var løbet ind i vejen mod Iowa. 

Valgkampen er nu officielt skudt i gang – 2016 here we go!

Danes for Hillary i vælten


Det har ikke kun været en travl uge for Hillary, men også for Danes for Hillary og specielt for vores grundlægger Mira Borggreen.

Det startede med, at hun blev interviewet til det amerikanske nyhedsmedie The Daily Beast til artiklen Hillary’s Danish Superfans. The Daily Beast har 20 millioner læsere om måneden, så det gav hurtigt yderligere omtale, da artiklen blev lagt op sidste onsdag.

Det amerikanske medie MSNBC skrev også om Danes for Hillary i artiklen Welcome to the international word of Hillary Clinton super-fans.

De danske medier har også vist stor interesse for Danes for Hillary i løbet af weekenden. Blandt andet på dr.dk, hvor artiklen Danes for Hillary: Mød Clintons danske superfan.

Derudover har Mira Borggreen været i GoMorgenDanmark, på TV2News og på TV2Fyn for at tale om, hvorfor hun og Danes for Hillary støtter Hillary, i P3 Nyhederne, Radioavisen og P4 Fyn. 

Så det har været noget af en uge – og det er slet ikke os, men Hillary, der er kandidaten!

På pointskalaen

Ugen får hele ni ud af ti point (tjek vores pointskala), fordi det føles som en high-five kinda week, hvor rigtig mange danskere har liket Danes for Hillary – mange tak! – på tværs af vores sociale medier og følger os her på bloggen.

Og så tager Hillary selvfølgelig selv æren for hovedparten af ugens optur med hendes offentliggørelse.

– Hillary stiller officielt op i 2016.

– Kampagnen kom godt fra start søndag med ekstrem omtale på især de sociale medier men også på både dansk og amerikansk tv.

– Danes for Hillary har også fået god omtale, der selvfølgelig gavner kendskabet blandt danskerne.

Husk Danes for Hillary grundlægger Mira Borggreen inviterer til It’s official Pizza Party Friday Night og quiz fredag den 17. april i forbindelse med Hillarys udmelding. Læs mere om arrangementet i vores begivenheder.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *