DanesforHillary.com går i luften

Fredag den 13. marts 2015 går Danes for Hillarys online hovedkvarter www.danesforhillary.com i luften. Med lanceringen af siden melder Danes for Hillary sig for alvor klar til en kommende amerikansk valgkamp. Formålet er at samle alle danske Hillary-støtter i et fællesskab på vejen mod Det Hvide Hus i 2016.

Hvis du taster www.danesforhillary.com ind på computeren fra på fredag omkring frokosttid, så kommer du ind på den nyåbnede hjemmeside for den danske organisation Danes for Hillary.

Hjemmesiden, og det nye logo, der lanceres fredag, er del af organisationen Danes for Hillary, der blev grundlagt af Mira Borggreen i juni 2014.

– Formålet med Danes for Hillary er at give alle danske Hillary-støtter et sted at samles. Organisationen er for dem, der mener Hillary Clinton vil være den bedste præsident – ikke bare for USA, men USAs forhold til resten af verden, siger Mira Borggreen.

Stine Bosse støtter

Danes for Hillary eksisterer udelukkende online og på de sociale medier, og har indtil nu kun været tilgængelig på Facebook, Instagram og Twitter.

Især på Facebook og Twitter kommer der dagligt nye følgere til. Udover flere danske journalister følger politikerne Ida Auken (R) og Magnus Heunicke (S) med på Twitter. Her får de dagligt seneste nyt om Hillary og hendes politiske ambitioner.

På den nye hjemmeside står studievært på DR, Niels Frid-Nielsen, viceborgmester i Aarhus Kommune, Anne Nygaard (R) og tidligere direktør for Tryg, erhvervskvinden Stine Bosse som nogle af, dem, der støtter op om Danes for Hillary:

– Man har altid sagt, at der bag enhver stor mand står en kvinde. Hillary er et godt eksempel – men det er på høje tid, at de to Clintons bytter plads, siger Stine Bosse på sitet.

Hillary 2016

Over de næste 20 måneder kan danske Hillary-fans og politiske junkies følge Hillarys vej til Det Hvide Hus på den nye blog, få seneste nyt på Facebook og Twitter, dele billeder af kandidaten på Instagram, interagere med hinanden via de sociale medier og deltage i events og meet-ups.

Indlæggene på bloggen bliver skrevet på dansk, men der vil også være indlæg på engelsk, da Danes for Hillary allerede har en del internationale følgere.

– Nu venter vi bare på én ting, og det er, at Hillary officielt melder ud, at hun stiller op i 2016. Men det kommer nok engang efter påske, siger Mira Borggreen.

Fakta: 

Danes for Hillary er en organisation, der samler danske Hillary-støtter frem mod et valg i 2016. Det er gratis at være med i og udover www.danesforhillary.com så kan man finde organisationen på Facebook, Twitter og Instagram.

Der er ca. 1000 følgere spredt udover de forskellige sociale netværk. Det tal forventes at stige markant, så snart Hillary Clinton officielt melder et kandidatur ud.

Danes for Hillary er grundlagt af Mira Borggreen. Hun er uddannet journalist med en MA i American Studies på Syddansk Universitet. Hun bor i Odense og har skrevet speciale om Hillary Clinton, artikler om Clinton til nyhedsmagasinet Ræson og hun regner med at rejse til USA i 2016 og arbejde frivilligt for Hillary Clintons præsidentkampagne. Fredag den 13. marts lancerer hun www.danesforhillary.com og organisationens helt nye logo på en konference på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

For yderligere information

Mira Borggreen, grundlægger af Danes for Hillary, telefon 60174442 – email danesforhillary@gmail.com 

Vedhæftet: Det officielle logo – lavet af Emilie Findsen.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *