Brooklyn in da house – 05.04.2015

HillarylandSøndagsanalyse

Brooklyn in da house

Så blev det søndag igen, og det er tid til Hillaryland-søndagsanalysen. Det meste af ugen har handlet om Brooklyn. Først besøgte Hillary Brooklyn for at lancere et nyt projekt med fokus på samtale med børn, og så kom det frem, at Hillary 2016 har lejet kampagnelokaler til deres hovedkvarter i downtown Brooklyn. Det betyder samtidig, at en offentliggørelse af hendes kandidatur er max 15 dage væk.

1. april underskrev Hillary-kampagnen en lejekontrakt for to hele etager i kontorbygningen på 1 Pierrepont Plaza i Brooklyn Heights, New York. Dermed er vi kommet den officielle udmelding om hendes kommende kampagne et stort skridt nærmere.

De officielle regler for valgkampagner i USA siger, at der max må gå 15 dage fra en kandidat bruger eller fundraiser 5000 dollars til, at de officielt melder deres kandidatur ud. En kandidat har derefter ti dage til at registre deres kampagne ved Federal Election Commission (FEC).

2016 starter på Starbucks
Ifølge det amerikanske onlinemedie Politico har omkring 35 Hillary-2016 ansatte i ugevis arbejdet i New York, men uden et officielt kontor har de haft base i private lejligheder og arbejdet via det trådløse net på forskellige Starbucks rundt om i byen. De får nu tag over hovedet i det populære og mondæne Brooklyn Heights, hvor medianindkomsten i 2013 lå på 100.000 dollars pr. husstand.

Hillary selv har et kontor i midtown Manhattan og i Clintons hus i Chappaqua i den nordlige del af staten New York. Og så er hendes kampagne for alvor ved at etablere sig i afgørende stater som Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina. Mere om det i næste uge, hvor serien Team Hillary opdateres for april.

Hillary besøger Brooklyn
Den 1. april, inden det blev offentlig kendt, at Hillary 2016 kommer til at få hovedkvarter i området, besøgte Hillary sammen med Chirlane McCray, der er gift med New Yorks borgmester Bill de Blasio, et børnefritidscenter i Brooklyn. Hillary og Bill Clinton er gode personlige venner med borgmesterparret i New York og sad også på første række, da Blasio blev indsat sidste januar.

Sammen med byens viceborgmester lancerede Hillary og Chirlane et nyt projekt, der opfordrer forældre til at tale mere med deres små børn og derved udvikle deres sprogkundskaber tidligt i livet. Projektet ligger i fin tråd med det projekt Hillary og hendes datter Chelsea Clinton præsenterede sidste år , som hedder:Too Small to Fail. Projektet, der er del af The Clinton Foundation, sætter også fokus på udviklingsprogrammer for helt små børn.

Tweets from Hillary
En anden ting, der er sket den seneste – eller de seneste to uger – er, at Hillary har blandet sig i flere konkrete sager via Twitter.

Det startede tilbage i starten af februar med hendes tweets om vaccinationer under hashtagget #grandmothersknowbest. Siden har hun hun tweetet om emailgate, angrebet republikanerne for deres underskrifter på Iran-brevet og GOPs trifecta, som hun kaldte det, mod kvinders muligheder, om USA’s økonomi og homoseksuelles rettigheder.

Da hun ikke har meldt officielt ud, at hun stiller op til kandidat, er Twitter et udmærket sted at afprøve udmeldinger og komme til orde udenom medierne, der i stor stil har dækket hvert et tweet alligevel. Det bliver interessant, hvordan en Hillary 2016 kampagne vil bruge de sociale medier til at positionere Hillary blandt især unge vælgere og i medierne.

På pointskalaen:
Ugen får seks ud af ti point (tjek vores pointskala), fordi vi bestemt kan være denne uge bekendt:

– Det har været en uge med fokus på fremtiden – og Hillary 2016 hovedkvarteret i Brooklyn er endelig blevet bekræftet.

– Der kommer hele tiden nye navne på folk, der kommer til at være en del af Hillary 2016 og hendes kampagne er godt undervejs i flere af de afgørende stater.

– Nu er det bare at vente. Hillary offentliggør hendes kampagne inden for de kommende to uger. Enten lige efter påske – eller også venter hun til Rand Paul melder ud den 13. april (Opdatering: Rand Paul melder ud imorgen den 7. Marco Rubio har nu sat sig på den 13. april – havde set den 7. april et sted, men han inviterer nu selv til at sætte kryds i kalenderen den 13)

Husk Danes for Hillary grundlægger Mira Borggreen inviterer til It’s official Pizza party og networking i forbindelse med Hillarys udmelding. Læs mere om arrangementet i vores begivenheder.

 

(2) Comments

  1. This website deserves more traffic. I saw it on 13 place in google search results. You should do some search engine optimization, if you need help, search in google: Oldome’s tips outsource the work

    Svar

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *